Trofæjagt

Det trofæjægeren går efter er et ældre dyr med en god trofækvalitet og dette opnås kun ved at lade vildtet få den alder, hvor det ikke længere er væsentlig for artens forplantning. Jeg bliver ofte spurgt om det er forsvarligt at jage på alverdens vildtarter for at jeg som trofæjæger kan hjembringe et nyt trofæ til min samling af oplevelser og trofæer.

Ja, jeg kan godt se deres argument om at lade vildtet gå. Der er bare lige et punkt, folk ikke tænker på i dette argument. Der skal være en økonomisk fordel i at lade vildtet gå, da der er folk, der lever med vildtet, der også har brug for en indtægt. Derfor vender problemet altid tilbage - penge. Penge er en af årsagerne til at jeg kan se hvorfor trofæjagten kan redde vildtet i Afrika og i andre verdensdele, hvor mennesket kan udnytte jordarealerne. Som f.eks. i Afrika, hvor der er mange, der kommer for at se de vilde dyr i de forskellige nationalparker. De får skam også en oplevelse for livet, men de ligger bare ikke nok økonomi i det gældende land til at kunne bibeholde alt det afrikanske vildt.

Dette kommer sig af befolkningstilvækst og det øgede brug til landsbrugsjord til økonomisk fortjeneste. Dette kan fototurismen bare ikke redde alene. Det er sådan flere og flere steder i Afrika, hvor der nedlægges kvægfarme, da jordene ikke er til den europæiske måde at drive landbrug på. Derfor indskærper de kvægproduktionen og lader landet gå tilbage til naturen igen. Dette sker ikke fordi de afrikanske landmænd ikke vil tjene penge, men mere fordi der simpelthen er flere penge i at lade en udlandsjæger komme på betalingsjagt og derved få sin livsdrøm opfyldt. Fordelen for eksempelvis Afrika er at det får flere vilde dyr og et erhverv, der bevarer den vilde natur og i samme ombæring skaber virksomheder.

I Europa ser vi også hvordan trofæjagten fungerer for at beholde vildtet som eksempelvis i Tyskland, hvor det er den jæger, der har jagten i et område, der betaler for de markskader, der måtte komme i det gældende område. Stod det til dem, der skal leve af jorden, var der ingen vildt til at skabe de markskader. Vildt er der blevet penge i at have og det er jægeren, der betaler for at få lov til at jage vildtet og derved opretholdes den vilde bestand.

Trofæjagten handler også i høj grad om at vise naturen og ikke mindst vildtet respekt, da det kræver meget vildt for at kunne høste et godt trofæ. Det er stadigvæk sådan, at det er på vildtets betingelser, vi jager på.

Med til trofæjagt hører naturligvis også at man viser vildtet den respekt at få trofæet hjembragt og konserveret som enten skalmontering, hovedmontering eller det ultimative en fuldmontering og derefter placere trofæet, hvor det kommer til sin ret og bliver vist med den ære, som det fortjener. Derudover har trofæjægere den glæde at kunne tænke tilbage på den dag, hvor trofæet blev nedlagt.

Indebære jagten fysiske anstrengelser eller stor tålmodighed, giver det trofæjægeren en stører tilfredsstillelse ved at nyde synet af et smukt og stærkt trofæ på væggen.